Støtte og terapi til mennesker ramt af vold i nære relationer.
Fri Favn arbejder for at gøre terapi og støtte tilgængelig for mennesker, der er eller har været udsat for vold samt negativ social kontrol i nære relationer. Gennem gratis terapeutiske forløb, herunder bl.a. psykoterapi, skaber vi mulighed for at bearbejde oplevelser, genfinde egne ressourcer og tage skridt mod et liv med større tryghed, frihed og håb for fremtiden
Hvad er Fri Favn?
Fri Favn er en forening, der arbejder for at skabe bedre adgang til terapi og støtte for mennesker, som har været udsat for vold i nære relationer eller negativ social kontrol. Vi arbejder for, at økonomi ikke skal stå i vejen for muligheden for at få hjælp, og gennem offentlige puljer, fonde og andre finansieringsmuligheder ønsker vi at gøre gratis terapeutiske forløb, herunder bl.a. psykoterapi, tilgængelige for mennesker i vores målgruppe.
Vold i nære relationer og negativ social kontrol kan sætte dybe spor og påvirke både trivsel, selvopfattelse, relationer og følelsen af tryghed. Derfor ønsker Fri Favn at skabe rammer for terapeutiske forløb, hvor det enkelte menneskes situation og behov mødes med respekt, faglighed og tryghed. Samtidig bygger vi bro mellem mennesker med behov for støtte og terapeuter med relevante kompetencer. På den måde ønsker Fri Favn at favne nogle af de mennesker, der ellers risikerer at stå mellem eksisterende tilbud, og give flere mulighed for at bearbejde deres oplevelser og skabe en tryg vej videre.
Kontakt os
Har du brug for terapeutisk støtte, eller har du spørgsmål til Fri Favn? Du er altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen eller på info@frifavn.dk.
Du behøver ikke fortælle os om din situation i første henvendelse. Skriv blot, at du ønsker at blive kontaktet, og oplys dit telefonnummer eller din e-mailadresse. Så vender vi tilbage til dig.
Af hensyn til dit privatliv og din sikkerhed beder vi dig undlade at skrive følsomme eller fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om vold, helbred, CPR-nummer eller andre personlige forhold.
Vi behandler dine kontaktoplysninger fortroligt og bruger dem til at besvare din henvendelse. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores (privatlivspolitik).
Din tryghed er vigtig for os.